+45 22 35 54 72 mm@trekanten.dk

Marita Mortensen - Autoriseret Psykolog

Velkommen til psykolog Marita Mortensens hjemmeside. Jeg tilbyder psykoterapi og rådgivning til voksne, unge og par, samt supervision og coaching – individuelt og i grupper. Stress, krise, tristhed, ensomhed, problemer i parforholdet, ønske om forandring – der kan være mange årsager til at kontakte en psykolog.

Jeg har klinik i Søborg og København K. Der er åbent for nye klienter i Søborg. I København er der i øjeblikket en kortere ventetid.

Hvis du gerne vil have det bedre med dig selv og dit liv, er det vigtigt, at du gør noget ved din situation – at du rækker ud og gør noget andet, end det du plejer. Det kunne være at kontakte mig. Jeg står i hvert fald klar til at hjælpe dig på vej.

Ring på 22 35 54 72 alle hverdage kl. 8-9 eller udfyld kontaktformular.

Hvad mine tidligere klienter siger

“Hos Marita følte jeg mig hørt og forstået fra første samtale. Marita har en helt særlig evne til at huske de ting vi taler om, og så er hun god til at gøre en uoverskuelig situation konkret og håndterbar. Samtalerne har virkelig hjulpet mig til at finde ud af, hvad der er vigtigt i mit liv og hvor jeg skal lægge mine kræfter.”

“Jeg var aldrig nået til det sted, hvor jeg er nu, uden samtalerne med Marita. Gennem samtalerne har jeg fået det bedst tænkelige ud af en tragisk situation. Jeg er blevet klar over mine styrker og ressourcer og for mig er min fortid nu noget, jeg har med mig i min bagage, men ikke noget der styrer eller definerer mig.”

“Marita sagde en gang til mig: Man har en hovedvej i sit liv og når man føler sig trist og deprimeret, er det som regel fordi man er kommet ud på en sidevej. Sådan var det for mig. Terapien hjalp mig til finde ind på min hovedvej igen og gjorde, at jeg nu er på vej i den retning, som jeg gerne vil med mit liv.”

Ring til mig på telefon 22 35 54 72 alle hverdage kl. 8-9 og hør om jeg kan hjælpe dig. Eller brug kontaktformularen herunder og skriv dit telefonnummer, hvis du foretrækker at blive ringet op. Mange hilsener Marita